Støjmåling

Støjmåling og beregning af ekstern støj fra virksomheder. Dette er oftest et krav i for eksempel en miljøgodkendelse. Krav der også omfatter dokumentation udført som en såkaldt “miljømåling – ekstern støj”. Dokumentationen med målinger er hermed en såkaldt støjkortlægning.

Støjdæmpning – Vi hjælper også med rådgivning om for eksempel støjdæmpning, eller hvis der ønskes at holde styr på den støj, der kommer fra virksomheden, uden der er krav om det via vilkår.

Når vi kommer hos jer, måler vi tæt på alle kilder. For det meste vil vi derfor ikke begrænse jeres aktiviteter.

Vi hjælper jer med at forstå det I ønsker. Hvorfor måler vi for eksempel ikke hos naboerne? Støj bliver hurtigt lidt nørdet og vi er meget dygtige til at gøre det forståeligt. Vi indfører jer i begreber og viser jer, hvad det betyder i forhold til jeres miljøgodkendelse eller påbud. Ved rapporteringen vil der også være forklaringer af begreberne, for eksempel vil grænseværdierne for støj blive forklaret.

Vi får meget ros fra kunder for forståelige rapporter og notater. De bliver løbende kontrollereret af kvalitetsorganet DANAK samt interne audits, så ikke blot det tekniske er i orden, men også forståeligheden.

Begreber og parametre i forbindelse med lyd/støj

Ganske kort til læseren uden eller med lidt kendskab til støjbegreber.

Nogle af de akustiske egenskaber (lyd) som er omtalt udtrykkes i decibel, dB.

Støjniveau er et lydtrykniveau L_p , (støj er uønsket lyd) og dette niveau vægtes med et filter kaldet A-filteret, derfor enheden dB(A). Ved vægtningen bliver det til L_pA . Vægtninger med primært A-filteret sker som udgangspunkt ved andre niveauer der omhandler støj.

Efter måling af en kilde kan kildestyrken (lydeffektniveauet) L_wa  bestemmes. Kildestyrken er en objektiv værdi for kildens udsendelse af lyd. Med objektiv menes at den er uændret (neutral) med hensyn til blandt andet placering i forhold til virksomhedens placering, påvirkning fra omgivelserne og i forhold til drifts-tid.

Kildestyrken anvendes til at bestemme lydtryk-niveauet L_pA  i et givet punkt, i dette tilfælde i omgivelserne ved de såkaldte immissionspunkter.

Dette L_pA  er et udtryk for lyden her og nu. Middel­værdien (som tiden går) af L_pA kaldes L_Aeq.

Dette L_Aeq  beregnes også ved et givet punkt (immissionspunkt) i omgivelserne, ved at alle kilders bidrag ved punktet summeres op. Når der er taget højde for to parametre ved dette punkt i omgivelserne, bliver (det samlede) L_Aeq  lig støjbelastningen L_r  ved punktet.

I specielle tilfælde kan der forekomme lyd ved lave frekvenser, “dyb” lyd, dette kaldes normalt for lavfrekvent støj og måles som regel hos naboer til virksomheder.

Begrebet infralyd forekommer nogle gange i forbindelse med klager, men dette lyd-fænomen eksisterer i praksis ikke. Det er lavfrekvent lyd der generer de mennesker, der tror det er infralyd. Årsagen til forvekslingen er misinformation.  

Støjkilder

Støjkortlægningen omfatter alle betydende støjkilder. Ud over de stationære kilder der alle indgår i selve produktionen, kan der også være for eksempel transport med lastbiler og/eller gummihjulslæssere.

Støjgrænser – støjvilkår

I jeres miljøgodkendelse eller et påbud fremgår vilkårene for støj. Det er dem resultaterne sammenlignes med til sidst.

Omgivelserne og virksomheden. Generelt måles der kun hos virksomheden, ikke hos naboerne. Målingerne anvendes til at beregne støjen i omgivelserne, hos naboerne.

Beregningerne udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj fra virksomheder. Følgende oplysninger anvendes i beregningerne af støjen:

• de topografiske forhold ved virksomheden og i omgivelserne.
• forhold omkring absorption og andet.
• Kildestyrker.
• driften af disse kilder.

Der opbygges støjmodel hvorefter støjen beregnes i alle relevante punkter. Denne model kan derefter genanvendes.

 Yderligere kan man også illustrere støjbilledet ved hjælp af støjniveauer med iso-dB-kurver. Det giver et godt overblik og en god forståelse for hvordan “støjbilledet” er i omgivelserne

Ud over krav fra myndighederne om måling af støj på arbejdspladsen, kan en støjkortlægning af arbejdsplads-støj være et godt redskab i forhold til APV, ArbejdsPladsVurdering. Med fokus på trivsel, så er det vores erfaring, at måling af støj ofte tæller højst for medarbejderne.

Emnet støj (uønsket lyd) bliver let nørdet, men vi er dygtige til at gøre det forståeligt, så I som kunde slipper for at formidle noget, der er alt for nørdet. Forskellige begreber bliver forklaret, så de ikke blot er rapporteret. Vores klare mål er, at rapporten er forståelig ikke blot for myndighederne, men også for andre med behov og interesse i at forstå den.

Vores kunder samt kvalitetsorganet DANAK (der jævnligt udfører kontroller) roser vores rapporter og notater for at være lette at forstå. 

Opgaven kan være relateret til jeres interne APV, trivsel eller et påbud fra Arbejdstilsynet, og så kan en mindre måling eller en komplet kortlægning af støj på arbejdspladsen, være det vi går videre med.

Støjen der skal måles, er den støj personalet er udsat for i forbindelse med produktion. Der skal generelt ikke ved støjende anlæg, ved steder hvor der ikke er ophold. Dette er en almindelig misforståelse i forbindelse med påbud om
støj på arbejdspladsen.

Vi foretager også vurderinger af de støjdæmpende foranstaltninger, der eventuelt kan gennemføres, set i nøje relation til de krav, der måtte være til det miljø, der for eksempel er ved produktion med støjende aktivitet.

Målingerne kan omfatte for eksempel alle opholds- og arbejdssteder fra råvarer til færdigvarer på lager.  

Lidt om lyd og akustik

Ganske kort til læseren uden eller med lidt kendskab til støjbegreber.

Når vi taler om støj bør man acceptere, at “definitionen” af støj er uønsket lyd, generende lyd.

En af de vigtigste faktorer der historisk blandt andet har fastsat støjgrænser er gene-virkningen, altså den gene en given lyd giver anledning til. Herefter kaldes det blot for støj.

En af de parametre vi kan anvende til at vurdere støj, er en middelværdi af en lang lydmåling, som kaldes det midlede støjniveau, eller også blot støjniveauet. Det er støjniveauet vi generelt gerne vil vurdere støjen med.

Støjværdierne udtrykkes i decibel og de er generelt vægtet med et såkaldt A-filter, deraf dB(A).

Støjniveau eller lydtrykniveau findes ved hjælp af målinger af lyden “her og nu”, L_pA . Middel­værdien (som tiden går) af L_pA  kaldes L_Aeq .

Støj på arbejdspladsen vurderes oftest af støjniveauet over en periode af 8 timer – samt ved maksimalværdier, hvis/når de har et niveau over en vis værdi. 

Rummets akustik

Rummets akustik er en vigtig faktor i forhold til støjdæmpning af den støj, der udsendes i et rum. Jo større et rum jo længere er efterklangen. Efterklangen omtales oftest ved efterklangstiden.

Med en forholdsvis lang efterklangstid i et givet rum, vil der være et større støjniveau med de samme kilder i et tilsvarende lige så stort rum med en kortere efterklangstid.

Grænsen for støj

På arbejdspladsen er støjgrænsen 85 dB(A) for en periode på 8 timer.

I praksis er der 2 grænser gældende for brugen af høreværn.

Den ene grænse på 80 dB(A) omfatter, at så skal høreværn være tilgængelige, samt anbefalet at anvende til den enkelte eller de respektive medarbejdere.

Den anden grænse er på de førnævnte 85 dB(A). Og den betyder at over 85 dB(A), så er høreværn påbudt at anvende, for den enkelte eller de respektive medarbejdere.

En tredje grænseværdi er på 137 dB(C) for spidsværdier.

Der kan også være grænser for den nævnte efterklangstid.

Det er Arbejdstilsynet der fører tilsyn med støj på arbejdspladsen. På Arbejdstilsynets hjemmeside , kan man blandt andet finde gældende regler, krav til målingerne samt krav til rum.

Målinger

Målingerne udføres i overensstemmelse med gældende standarder.  

Målinger i forbindelse dokumentation af støj på arbejdspladsen skal i videst muligt omfang gennemføres ved positioner for en given medarbejders ører. 

Beregningerne kan for eksempel være omfattet af krav i et projekteret nyt boligområde, så støjniveauet skal dokumenteres.

Trafikstøj håndteres stort set kun ved beregninger. Målinger kan udføres men det er generelt vejledende målinger. 

Hvorfor måler vi ikke ved vejen? Det korte svar er, at trafikstøj ikke er den samme fra dag til dag, og derfor beregnes denne støjbelastning, fremfor at blive målt på stedet. Støjen (den uønskede lyd) er et fagligt tungt emne som vi gør mere forståeligt, ved at vi blandt andet indfører jer i de faglige begreber samt reglerne omkring grænseværdier.

Støjniveauet eller lydtrykniveauet L_p , (støj er uønsket lyd) vægtes med et filter, dB(A), og ved vægtningen bliver det til L_pA . Vægtninger med primært A-filteret sker som udgangspunkt ved andre niveauer der omhandler støj.

Dette L_pA  er et udtryk for lyden her og nu. Middel­værdien (som tiden går) af L_pA kaldes L_Aeq .

Dette L_Aeq  beregnes også ved et givet punkt (immissionspunkt) i omgivelserne.

Herefter kan L_DEN bestemmes – dette er værdien man vurderer støjen med. DEN er en sammentrækning af DayEveningNight. L_DEN er et udtryk for en vægtet værdi for støjen.

Støjkilderne – i forbindelse med beregninger af trafikstøj – er givet ved deres mængde gennem et år. Ud over dette, er der også parametre der bestemmer “fordelingen” af støjkilden. Dette er blandt andet en del fra motoren og en del fra dækstøj. Ved hastigheder over 50 km/t er den samlede støj generelt bestemt af dækstøj.

Beregningerne udføres i overensstemmelse med Nord2000, der er en dansk udviklet beregningsmodel.

En 3-dimensionel model opbygges i det anvendte beregningsprogram SoundPLAN, hvorefter støjen beregnes i alle relevante punkter (immissionspunkter).

Ved målinger af akustik, kan man for eksempel måle den såkaldte efterklangstid (rumklang), lydisolationen i beboelse, kontorer, produktionslokaler samt byggerier.

Eurofins Miljø Luft tilbyder akustiske målinger af blandt andet: (bullet eller lignende)

• Efterklangstid og beregning af absorptions-areal.
• Luftlydisolation og beregning.
• Trinlydsdæmpning og beregning af L_’n,w .
• Støj fra installationer. For eksempel ventilation.

Akustikken skal helst passe til behovet dér hvor man er (kontor, kirke, køkken). Dårlig akustik kan være forringende for velvære ikke blot derhjemme, men i høj grad også på arbejdspladsen.

Rapporteringen fra Eurofins Miljø Luft bliver løbende kontrollereret af kvalitetsorganet DANAK samt ved interne audits. Vi går højt op i at vores rapporter indeholder forståelige forklaringer af begreberne og ikke mindst uddybning af, hvad det betyder i forhold til netop jeres behov. Vi ønsker at stille den nysgerrighed, der næsten altid er omkring akustik i rum.

Ved byggeri og/eller indretning af boliger, erhvervslokaler, børnehaver samt undervisningslokaler, er det vigtigt at tænke på akustikken. Man skal således være opmærksom på at have dokumentation for, at lokalerne lever op til Bygningsreglementet og/eller Arbejdstilsynets anvisninger.

Der bliver normalt stillet krav om at dokumentere, at nybyggeri overholder Bygningsreglementets krav til de akustiske forhold.

Eurofins hjælper således med målinger og beregninger, som kan dokumentere, om de almene akustiske krav til bygninger er overholdt.

Akustik kan værne om velværen. Folks velbefindende i en bygning afhænger blandt andet af akustikken. Målinger af akustik kan være et vigtigt redskab til at sikre velværen og trivslen både på arbejdspladser og i hjemmet.

Dokumentation af akustiske forhold er også krav fra Bygningsreglementet og At-anvisning nr. A.1.16. Akustikken har også stor betydning, når man bygger erhvervslokaler, undervisningslokaler og institutioner – specielt børnehaver og vuggestuer. Bygningsreglementet handler om krav til akustikken. Her står grundlæggende, at bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold.

Her får du en kort gennemgang af vigtige støjbegreber.

• Nogle af de akustiske egenskaber (lyd) som er omtalt udtrykkes i decibel, dB.
• Støjniveau er et lydtrykniveau L_p , (støj er uønsket lyd) og dette niveau vægtes med et filter kaldet A-filteret, derfor enheden dB(A). Ved vægtningen bliver det til L_pA . Vægtninger med primært A-filteret sker som udgangspunkt ved andre niveauer der omhandler støj.
• LpA  er et udtryk for lyden her og nu. Middel­værdien (som tiden går) af LpA kaldes LAeq . LAeq  beregnes også ved et givet punkt (immissionspunkt) i omgivelserne.
• Efter måling af en kilde kan kildestyrken (lydeffektniveauet) L_wa  bestemmes.  Kildestyrken er en objektiv værdi for kildens udsendelse af lyd. Med objektiv menes at den er uændret (neutral) med hensyn til blandt andet placering i forhold til virksomhedens placering, påvirkning fra omgivelserne og i forhold til drifts-tid.
• Kildestyrken anvendes til at bestemme lydtryk-niveauet L_pA  i et givet punkt, i dette tilfælde i omgivelserne ved de såkaldte immissionspunkter. L_pA  er et udtryk for lyden her og nu. Middel­værdien (som tiden går) af L_pA kaldes L_Aeq .
• L_Aeq  beregnes også ved et givet punkt (immissionspunkt) i omgivelserne, ved at alle kilders bidrag ved punktet summeres op. Når der er taget højde for to parametre ved dette punkt i omgivelserne, bliver (det samlede) L_Aeq  lig støjbelastningen L_r  ved punktet.
• LDEN er værdien, man vurderer støjen med. DEN er en sammentrækning af DayEveningNight. LDEN er et udtryk for en vægtet værdi for støjen.
• I specielle tilfælde kan der forekomme lyd ved lave frekvenser, “dyb” lyd, dette kaldes normalt for lavfrekvent støj og måles som regel hos naboer til virksomheder.
• Begrebet infralyd forekommer nogle gange i forbindelse med klager, men dette lyd-fænomen eksisterer i praksis ikke. Det er lavfrekvent lyd der generer de mennesker, der tror det er infralyd. Årsagen til forvekslingen er misinformation.