Luftfugtigheden i indeklimaet

Et godt indeklima er vigtigt både for dig, din familie og dine eventuelle medarbejdere. Indeklimaet har nemlig stor betydning for din sundhed, og et godt indeklima kan skåne dig fra daglige gener som hovedpine og øget træthed.

Luftfugtigheden er en af de vigtigste faktorer, når vi snakker et godt indeklima. En forhøjet luftfugtighed kan have generende følger – som for eksempel skimmelsvamp. Som tommelfingerregel gælder det, at den relative luftfugtighed skal ligge mellem 40 og 60% – tallet gælder både på arbejdspladser og i private boliger. I mange tilfælde kan du selv nedsætte eller undgå forhøjet luftfugtighed, ved at være opmærksom på enkelte punkter:

  • Undgå at tørre tøj indendørs
  • Luft ud i alle rum dagligt – det er især vigtigt i sommerperioden
  • Et rum skal som udgangspunkt være minimum 17 grader året rundt
  • Der skal være fri passage i aftræk og ventiler

Hvis du blot sørger for at være opmærksom på de ovennævnte faktorer, har du som udgangspunkt gode forudsætninger for at opnå en fornuftig luftfugtighed i indeklimaet. Har du udfordringer med den naturlige ventilation i din bolig eller på arbejdspladsen, har du muligheden for at supplere med mekanisk ventilation, hvor du har muligheden for at regulere, så luftfugtigheden forbliver på det rette niveau.

Ventilation – hvilke regler er der?

I Danmark er der ikke brug for mekanisk ventilation i samme grad, som der kan være i lande med et varmere klima. Her kan du som udgangspunkt komme langt med naturlig ventilation ved hjælp af jævnlig udluftning. Der findes dog enkelte krav til de forskellige rum i boligen, hvor der skal forekomme ventilation:

  • Emhætten i køkkenet skal indeholde nogle generelle funktioner
  • Der skal være mulighed for tilførsel af luft udefra i beboelsesrum
  • Ventilation – mekanisk eller naturlig – på badeværelse og WC
  • Ventilation – mekanisk eller naturlig – i kælderrum

Er du i tvivl om, hvorvidt disse punkter er i orden i din bolig, kan Eurofins Miljø Luft sagtens være behjælpelige på området. Vi kan foretage luftprøver, så du kan få konkrete svar og vejledning på luftfugtigheden og indeklimaet i din bolig.

Har du spørgsmål, kan du kontakte os herunder:

Kristina Hansen

Kunderådgiver

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close